EN ISO 20471 - standard for din sikkerhed

  • mail

EN ISO 20471 er den internationale standard for tøj med høj synlighed. EN ISO 20471 erstatter den tidligere EN 471 norm.

Formålet med standarden er at skabe en endnu bedre sikkerhed for de mennesker, som arbejder på steder, hvor de er sårbare for den kørende trafik.

Hos Kansas kommer din sikkerhed i første række. Derfor introducerer vi nu et komplet og bredt sortiment af arbejdstøj med høj synlighed – testet og godkendt efter den nye EN ISO 20471 standard. Alle produkterne testes på internationalt anerkendte testinstitutter.

De væsenligste ændringer af den nye standard fremgår herunder.

SÆT EN NY STANDARD FOR DIN SIKKERHED

Hos Kansas kommer din sikkerhed i første række. Ved at vælge vores tøj med højsynlighed kan du være sikker på at få optimal beskyttelse i overensstemmelse med de nyeste europæiske og internationale standarder. For at sikre Kansas’ høje kvalitet udfører vi også vores egne test, som omfatter alt fra slid-, rive- og trækstyrketil praktisk anvendelighed og brugskomfort.
Vores omfattende sortiment gør det let at finde det fluorescerende arbejdstøj, der passer til dig og dine arbejdsopgaver og giver dig den optimale synlighed. Og vi går aldrig på kompromis med komforten. Du får al den komfort og alle de stærke materialer og praktiske funktioner, du forventer af højkvalitets arbejdstøj.
Vi designer tøj til din virkelighed, og uanset hvilke udfordringer dit arbejde præsenterer dig for, kan du føle dig sikker og veltilpas på arbejdet med tøj fra Kansas.

HVORDAN ER DU SIKKER?

Både arbejdsgiver , arbejdsleder, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejder har et ansvar for, at de personlige værnemidler bliver brugt og yder sikker beskyttelse.

Det er arbejdsgiverens ansvar at lave en risikoanalyse af arbejdspladsen for at klarlægge behovet for beskyttelsesudstyr. Herefter er det også arbejdsgiverens ansvar at:

  • Anskaffe og betale de egnede personlige værnemidler.
  • Sørge for, at de personlige værnemidler altid anvendes.
  • Sørge for, at de ansatte instrueres i brugen af personlige værnemidler.
  • Sørge for skiltning, der hvor de personlige værnemidler skal bruges. 
Kilde: Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs evt. mere på arbejdstilsynet.dk omkring "De vigtigste regler om valg af reflekstøj til erhvervsmæssig brug" eller på Branchemiljørådetshjemmeside www.bar-ba.dk


System for beskyttelsesbeklædning 

For at opnå en samlet klasse 3 beklædning skal torso være dækket med ISO EN 20471 certificeret tøj. Endvidere skal ærmer eller bukseben i fuld benlængde være forsynet med godkendte reflekser. Det totale areal af fluorescerende materiale skal i alt udgøre mindst 0,8 m². Dermed er der skabt mulighed for at kombinere klasse 1 og klasse 2 produkter og opnå klasse 3. Vi kalder det System for Beskyttelsesbeklædning.

Alle produkter, som er omfattet af systemet for beskyttelsesbeklædning er testet og certificeret herefter. Dette skal fremgå af CE mærkatet i tøjet. På den ene side (1) af  mærkatet ser man certificeringen af produktet og på den anden (2) side ser man hvilke produkter det er certificeret sammen med.