Vores historie

  • mail

I 2012 var vi vidne til sammenlægningen af de to mest anerkendte arbejdstøjsbrands i Europa:

Fristads (største producent af arbejdstøj i Sverige) og Kansas. Aldrig før har så meget fagkyndighed og erfaring inden for arbejdstøj været samlet under ét navn. Der er dog ikke tale om en enkeltstående hændelse, men snarere kulminationen af to virksomheders årtier lange udvikling og konstante fornyelse. 

Om Fristads

Fristads' grundlægger, John Magnuson, påbegyndte produktionen i den svenske landsby Fristad i 1925. Dengang kunne man ikke købe arbejdstøj i Sverige, men industrialiseringen var på fremmarch, hvilket Magnuson øjnede et uudnyttet marked i. I 1929 blev Magnusons virksomhed den første i Sverige til at fremstille jeans, og han havde skabt et helt sortiment af bl.a. overalls, bukser, bluser og jakker.

Magnusons eget design og kyndige syersker fra de lokale gårde resulterede i en produktion på flere tusinde stykker arbejdstøj, der blev solgt overalt i Sverige. Med tiden oversteg efterspørgslen udbuddet, og Magnuson købte en anden fabrik, oprettede datterselskaber i andre byer og købte Fristads første væveri. I slutningen af 1900-tallet var den beskedne manufakturhandel nu Sveriges største producent af arbejdstøj.

Om Kansas

Brandet Kansas blev introduceret i 1952, af Poul Larsens virksomhed PALO. Fabrikken havde siden 1920’erne produceret bl.a. amerikansk inspireret arbejdstøj i denim, og var kendt for sit arbejdsmiljø og moderne syn på arbejdernes rettigheder. Kansas blev til på dette stærke fundament og en forretningsidé med stilfuldt arbejdstøj til det arbejdende folk.

Kansas old picture

Salget steg igennem de næste 20 år, og Kansas blev det førende arbejdstøjsnavn. I 1970'erne voksede virksomheden fra sin fabrik, så Poul Larsen og hans ansatte flyttede til en nyopført fabrik i Odense ikke langt fra, hvor virksomheden hører til i dag. Lidt efter lidt udvikledes Kansas og den forretningsmodel, som har gjort Kansas til så succesfuld en virksomhed. Da oliekrisen gjorde sit indtog i 1970'erne og Poul Larsen døde i 1972, var Kansas tvunget til at tilpasse sig. Det resulterede i en række økonomiske udfordringer, og nogle kunder faldt fra, men der opstod også en fornyet identitet.  Over for denne modgang viste KANSAS sig at være et lige så ukueligt og hårdtarbejdende brand, som de arbejdere, der brugte tøjet.

Strategien kulminerede med en fantastisk debut i 1984 som børsnoteret selskab, og siden da blev Kansas en international virksomhed og blev en del af Kwintet Group, som dengang hed Fristads Kansas Group.

Kansas i dag

Fristads Kansas Group har arbejdet målrettet med, at optimere vores organisation samt vores brands og produkter. Dette kæmpe arbejde har medført, at vi i dag står med et utroligt stærkt sortiment af kvalitets-arbejdstøj til mange forskellige brancher.

Under arbejdet har vi løbende foretaget analyser på bl.a. markedsbehov og kendskab til vores brands. Dette har vist os, at brugerne stadig har et ualmindeligt højt kendskab til mærket Kansas, og at Kansas stadig er langt det mest foretrukne mærke på tværs af brancher. Vi kan også se, at de fleste brugerne vægter kvalitet og funktionalitet højt – præcis de værdier som de forbinder med Kansas.

På baggrund heraf har vi derfor besluttet, at relancere vores to originale brands – Fristads og Kansas – hver for sig.

Det betyder helt konkret, at vi i Danmark fremover markedsfører os som Kansas.