Pressemeddelser

  • mail

12.10.2016

Social ansvarlighed er bedre end billige produkter

Mange unge mangler en retning i livet. For mig var dét at blive tømrer og dyrke kampsport den rigtige vej. Det tilbud vil jeg give videre.

Ordene stammer fra den 26-årige tømrer og MMA-fighter Mikkel Parlo. Han er en af de mange håndværkere, som allerede har doneret en dagsløn til udsatte børn og unge i Ungdommens Røde Kors' kampagne: Håndværkere gi'r en hjælpende hånd.

Som samarbejdspartner har Ungdommens Røde Kors valgt arbejdstøjsproducenten Fristads Kansas med domicil i Odense. Og det er ikke uden grund: "Virksomheden har solide værdier, identitet og følelser omkring social ansvarlighed - ikke bare globalt, men også nationalt" fastslår Erhvervsfundraiser hos Ungdommens Røde Kors, Sidsel Nybo Andersen, og fortsætter: "Det er første gang, vi samarbejder med Fristads Kansas, men ikke den sidste. Vores intention er, at kampagnen En Hjælpende Hånd skal være en årlig tilbagevendende begivenhed. Kampagnen er på en gang landsdækkende, men også meget lokal, fordi håndværkerne støtter lokalt. De kan simpelthen se, at deres donation går til den lokale lektiecafe, madklub eller ferielejre".

Social ansvarlighed
Fristads Kansas arbejder tæt sammen med den uafhængige og almennyttige organisation Fair Wear Foundation, der støtter og fremmer gode arbejdsforhold inden for tøjfremstilling. Virksomheden har tiltrådt FN's Global Compact-initiativ for virksomheders sociale ansvar, og så skal samtlige underleverandører overholde REACH, EU's forordning vedrørende kemikalier i produkter.


"Vi har social ansvarlighed helt inde i kerneforretningen, og gør her en positiv forskel for udsatte børn og unge i Danmark. Vi er en holdningsbaseret virksomhed og tager et samfundsmæssigt ansvar, fordi det er moralsk rigtigt, men selvfølgelig også for at få flere kunder”, fortæller marketingchef Pernille Stage og fortsætter: ”Vi tjener ikke penge på samarbejdet med Ungdommens Røde Kors, men vi får fortalt håndværkerne, at Fristads Kansas er en ansvarlig partner. Historien har lært os, at det er mere værdifuldt end bare at tilbyde billige produkter”.


Fornuftig indtjening
Fristads Kansas har mere end 700 forhandlere i Danmark, og for hver Match-termojakke forhandleren sælger i november måned donerer Fristads Kansas 10 kr. til Ungdommens Røde Kors. Derudover modtager alle tilmeldte håndværkere den klassiske Match-termojakke med kampagnelogo.

”Selvom kampagnen fortsat er i den indledende fase, bakker rigtig mange forhandlere op. Det er vi selvfølgelig glade for, da forhandlerne da viser deres kunder – håndværkerne – at de er engagerede og støtter en rigtig god sag lokalt. Med forhandlernes støtte donerer Fristads Kansas et ikke uvæsentligt beløb til kampagnen, og målt på branding har vi en fornuftig ROI”, siger Pernille Stage.

"Historien har lært os, at social ansvarlighed er mere værdifuldt end billige produkter", siger marketingchef Pernille Stage fra Fristads Kansas

Ønskes yderligere information - kontakt venligst:

-          Marketingchef hos Fristads Kansas, Pernille Stage, tlf. 60944636
-          Erhvervsfundraiser i Ungdommens Røde Kors, Sidsel Nybo Andersen, tlf. 24206860

Download pressemeddelelse

August 2016

Fristads Kansas lancerer Airtech® jakke

– vandtæt skaljakke til dedikerede håndværkere

Arbejdstøjproducenten Fristads Kansas har udviklet en ny serie af vand- og vindtætte arbejdsjakker - som tillader håndværkere at arbejde mere koncentreret og effektivt under selv regnfulde og blæsende forhold.

Jakken er fremstillet af det høj-funktionelle Airtech® materiale, som klarer vandsøjletryk på op til 10.000 mm. Det giver et yderst solidt værn mod regn, blæst og slud. Samtidig tillader materialet en høj grad af åndbarhed. Det sikrer en optimal kropstemperatur og en god komfort under hårdt fysisk arbejde.

”Dette er en virkelig god arbejdsjakke,” udtaler Lene Jul, produktchef hos Fristads Kansas. ”Den har en fantastisk pasform og tilbyder de bedste funktioner i forhold til, at holde kroppen tilpas varm og tør under høj aktivtet. Den er helt perfekt til lag-på-lag beklædning”

For at imødekomme håndværkenes udfordringer har Airtech®-jakken formskårne ærmer, som giver den bedste bevægelsesfrihed. Derudover er den udstyret med lange elastiske manchetter med tommelfingergreb, så den kolde vind ikke lukkes ind. Jakken er forsynet med masser af praktiske lommer, herunder en kortlomme med indbygget mobillomme, som kan åbnes udefra.

Airtech®-jakken tilbydes i tre farvekombinationer. Deriblandt en helt sort. Og fra september 2016 lanceres jakken også i en foret version.

Nøglefunktioner

+ Airtech® - et vand- og vindtæt materiale med høj åndbarhed

+ Modstår vandsøjletryk på 10.000 mm

+ Masser af praktiske lommer

+ God pasform og formskårne ærmer

+  Refleksdetaljer

Fristads Kansas

Det arbejdende folk og det tøj de bruger er vores passion hos Fristads Kansas. Gennem et indgående kendskab til det arbejde de udfører, kan vi aktivt bidrage til at øge deres komfort, sikkerhed og performance.

I dag er Fristads Kansas Group en EUR 450 million+ forretning med en international portefølje af brands, som møder millioner af brugerne, hvor de har behov for det. Med et dansk ejerskab fastholder vi fokus på vores skandinaviske arv, og som europæisk markedsleder sætter vi standarden for komfort, kvalitet, design og service i branchen.

Download pressemeddelelse

17-06-16

VÆKST OG ØGET INDTJENING HOS FRISTADS KANSAS

Fristads Kansas, et af Europas største varemærker indenfor arbejdstøj til byggeriet og industrien rapporterer en vækst på 6 procent for 2015. Med et driftsresultatet (EBIT) på 44,0 mio. kr. har Fristads Kansas fastholdt sin stærke position på sine hjemmemarkeder, Danmark og Sverige, og voksede samtidigt på eksportmarkederne. Den samlede koncern, Fristads Kansas Group, viser også en stærkt forbedret udvikling.

Vækst for varemærket Fristads KansasFristads Kansas tilbyder et bredt sortiment af arbejdstøj til medarbejdere indenfor bygge & anlæg, industri, energisektoren samt service og logistik. Varemærket Fristads Kansas har stærke markedspositioner primært i Sverige og Danmark, men vokser også i Tyskland, Benelux, Østrig, Norge, Finland og Storbritannien.

I 2015 har Fristads Kansas øget sin nettoomsætning med 6 procent til 874 (823) mio. kr. I samme periode blev driftsresultatet (EBIT) 44,0 (44,0) mio. kr. I 2015 sammenlagde Fristads Kansas sine lagre og indkøbsafdelinger for at øge servicegraden og kundetilfredsheden. I tillæg hertil foretog man en omstrukturering af organisationerne i hhv. Sverige og Centraleuropa. Engangsomkostningerne til disse tiltag udgjorde 14,2 (7,5) mio. kr. Eksklusiv engangsomkostninger forbedres driftsresultatet (EBIT) dermed til 58,1 (51,4) mio. kr.

- Med denne resultatforbedring har vi taget et stort skridt i den rigtige retning. Væksten understreger at varemærket Fristads Kansas står stærkt på hjemmemarkederne, og at der er basis for vækstmuligheder på nye markeder. Det er også et udtryk for, at vi står med et solidt sortiment, og at kvaliteten af både vores produkter og service er værdsat af vore kunder, siger Anders Davidsson, koncernchef for Fristads Kansas Group.

 Fristads Kansas Group tæt på at nå lønsomhed
Koncernen omfatter også varemærker som B&C, Wenaas, Bragard og Hejco. Varemærket Fristads Kansas er dog koncernens absolut største. Heraf det nye koncernnavn, Fristads Kansas Group, som blev introduceret sidste sommer, da to private danske investorer, Michael Hauge Sørensen og Christian Dyvig, overtog koncernen Kwintet fra IK Investment Partners.

I forbindelse med overtagelsen har de nye ejere gennemført en refinansiering, som sikrer koncernen en solid finansiel platform. Samtidigt er der iværksat en plan for koncernen, som indebærer et meget stærkere kunde- og varemærkesfokus samt højere driftsmæssig effektivitet. Det omfatter blandt andet, at hovedkontoret er flyttet fra Malmø til Borås, hvor Fristads Kansas i mange år har drevet sin svenske virksomhed. Både navneskiftet og flytningen af hovedkontoret er en tydelig markering af koncernens skandinaviske herkomst.

Koncernens samlede udvikling for 2015 har også været positiv. Efter flere år med betydeligetab er trenden brudt, og koncernen er nu tæt på at være profitabel igen. Nettoomsætningeni Fristads Kansas Group blev 3.307 (3.360) mio. kr. og var dermed på niveau med foregåendeår. Driftsresultatet (EBIT før kursreguleringer af terminskontrakter) blev forbedret til -26,8 (-332,3) mio. kr. Udviklingen er et resultat af et målrettet arbejde med omstrukturering for atrendyrke og effektivisere driften, og at drive koncernen med væsentlig mere fokus på kunderog varemærker.

- Vi har fundet en model til at drive virksomheden succesfuldt. Vi er blevet mere effektiveog fokuserede og er blevet væsentlig bedre til at udnytte potentialet i voresvaremærker. Vi kan konstatere, at vi har mere tilfredse kunder i dag og koncernensstyrkede resultat viser, at vi er på rette vej. Vi arbejder fortsat hårdt på at bliveprofitable på bundlinjen så hurtigt som muligt, siger Anders Davidsson.

Download pressemeddelelse